Fobi for forår
Hurra det er endeligt forår og nu vågner naturen langsomt og det samme gør fobierne. Snart vågner spidssnudet frø af vinterdvalen og tager en dyb indånding for første gang i 5 måneder. Slanger og myrer tænder for solcelleanlægget, mens bier og hvepse begynder lidt sløvt at flyve omkring kun for at blive fanget af de første edderkopper. For dyrene er foråret en livgivende tid, men for mange mennesker er det en kilde til utryghed. Selvom du ikke har fobi for forår, så er foråret ikke en opløftende tid for mange fobikere, men derimod skræmmende. Det er virkelig synd for mange fobikere vil jo gerne ud og nyde de første blomster og sommerfugle, men den blotte tanke om uventede og uønskede dyr holder dem indendørs.
Fobi (for forår) er meget udbredt
Selvom der ikke er mange der har fobi for forår. Så er der mange omkring 10% af befolkningen der lider af en eller anden type af fobi, og den mest almindelige er givetvis angsten for edderkopper. Men også slanger og padder ligger højt. Ikke alle har deciderede fobier men forskellige grader af angst. Der er undersøgelser der tyder på at mindst en tredjedel af befolkningen lider af hæmmende angst for et eller flere dyr.
Selvom de fleste ved at de danske dyr er komplet ufarlige, hjælper det ikke på angsten. For en fobi er ikke rationel. Selvom alle danske naturbøger fortæller dig at danske edderkopper er harmløse hjælper det ikke hvis du er fanget i din fobi.
Den gode nyhed er at der er hjælp at hente. Ved hjælp af kognitiv terapi kan alle få et bedre forhold til foråret og alt dets vidunderlige liv. Det er virkningsfuldt, det giver dig redskaber resten af dit liv og det er først fremmest en proces hvor du selv er i kontrol og hvor du ikke presses ud over egne grænser.
Du kan også gøre noget selv. Konfrontere din angst kontrolleret. Hvis du er bange for fugle så besøg det lokale gadekær og se svaner og ænder i øjnene. Men hvis du ikke er klar til selv at tage første skridt kan vi hjælpe. Foråret er for dejligt til at skulle gemme sig inden døre.
Udvalgte kilder
Wittchen, H. U. et al. (2011). The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010. European Neuropsychopharmacology, 21(9).